English


Stedet bærer præg af høj kvalitet, smagfuldt istandsat, dejlige senge, jeg sov som en drøm. Der er ikke en finger at sætte på huset. Bare i orden, rent og pænt. Værten er meget hjælpsom.
Stedet ligger skønt i bjergene, flot udsigt, jeg gik nogle af de mange vandreture både på afmærkede ruter og bare på egen hånd. Forbi den lokale restaurant og var med til en hyggelig aften med lokal mad. Skønt.
Jeg savnede min mountainbike og min racer cykel, der var så mange muligheder på dem.De kunne lejes, men jeg havde ikke tid !
En aften var vi på La Staffa. En super god lokal restaurant med rigtig Italiensk mad, lækkert, En aften var vi heldige at få et på bord restaurant Ca'Cerfogli, nok den bedste, jeg har været på. Deres specialitet er trøfler,- det var helt i top og med skønne vine til.
Bagte selv en Pizza en aften, i husets originale ny renoveret stenovn. Det var sjovt !
Var på det lokale marked, købte mange dejlige oste, skinke og flere pølser til at tage med hjem. Lidt ricotta, som er et bi produkt ved parmesan ost produktion. Meget lækkert. Direkte fra et af de mange små mejerier. Fik lov at se hvordan de laver og lagrer rigtig parmesan.
Næste gang må jeg besøge et af de steder, som laver egnens andre specialiteter, nemlig balsamico. Måske et smut forbi Ferrari museet. Der er så meget at se og smage, et skønt sted.
Kommer helt sikkert igen, stedet kan varmt anbefales."
Ole


Golfferie i Emilia Romagna

Kom og nyd det milde klima og den skønne natur på en af de mange golfbaner omkring Modena og Bologna

Med ikke mindre end 15 golfbaner, som har åbent hele året i Modena og Bologna området, er der rige muligheder for golfentusiaster. Der er mere end 24 golfbaner med 18 hullers bane i Emilia Romagna området.
Green fee til særdeles rimelige priser sammenlignet med Frankrig, Spanien og Portugal. Alle klubberne tilbyder lektioner med privat instruktør.

Modena Golf & Country Club 20 km herfra, har en 9 hullers og en 18 hullers bane, som er åben året rundt. Greenfee koster for 18 hullers bane 50 € på hverdage og 70 € i weekenden. Prisen for 9 hullers banen er noget lavere.
www.modenagolf.it

San Valentino Golf Club 15 km væk lidt vest for Ferrari i Maranello. Her er åbent hele året og her er 18 hullers krævende bane i couperet terræn. Gæster betaler kun 24 € på hverdage og 36 € i weekenden for at spille 9 huller. 18 hullers banen koster 45€ på hverdage og 60 € i weekenden.
www.sanvalentino.it

Golf Club Bologna 30 km herfra lidt vest for Bologna i et særdeles smukt landskab med panorama udsigt. Her er der ligeledes en 18 hullers bane, som er åbent året rundt.
www.golfclubbologna.it

 

Her ser du hurtigt hvor de bedste golfbaner er i nærområdet.